Ansøg om sponsorat hos LuxTail 🐾❤️

Hos LuxTail brænder vi for hunde, fællesskab og for at støtte de mennesker og organisationer, der hver dag gør en forskel for dyr og deres ejere.

Vi bliver utrolig glade og stolte, når LuxTail bliver kontaktet i forbindelse med arrangementer, konkurrencer, velgørende initiativer og andre fantastiske formål.
Det betyder meget for os, at så mange har lyst til at have LuxTail med som sponsor eller samarbejdspartner.

Vi modtager dog efterhånden rigtig mange henvendelser om sponsorater, præmier og sponsorgaver.
Langt de fleste kommer fra skønne mennesker med fantastiske formål, som vi meget gerne ville kunne støtte. Desværre har vi ikke mulighed for at sige ja til alle – også selvom vi nogle gange virkelig har lyst.

LuxTail er stadig en lille og nyopstartet virksomhed med et begrænset budget.
Bag virksomheden står ikke en stor kæde eller en masse investorer, men en lille selvstændig virksomhed, som fortsat er ved at vokse og finde sine ben.
Derfor er vi nødt til at tænke over, hvordan vores sponsormidler og produkter bliver fordelt, så vi også kan passe godt på LuxTail og have mulighed for at hjælpe igen i fremtiden.

Nye rammer for sponsorater

For fortsat at kunne støtte gode formål har vi derfor valgt, at der fremover kan søges om sponsorat hos LuxTail, når vi samtidig bliver tilbudt muligheden for at have en stand ved arrangementet.

En standplads giver os mulighed for at være en aktiv del af dagen, møde deltagerne og fortælle om LuxTail og vores produkter.
-Samtidig får vi mulighed for at sælge lidt på dagen og dermed tjene en del af værdien af sponsoratet hjem.

Det betyder rigtig meget for en lille virksomhed som vores.
Når et sponsorat også giver LuxTail mulighed for at skabe lidt omsætning, bliver det nemmere for os at sige ja – og det giver os forhåbentlig mulighed for at støtte endnu flere gode initiativer fremover.

Det handler altså ikke om, at vi ikke ønsker at hjælpe uden at få noget igen,
-Det handler ganske enkelt om, at vores økonomi som nyopstartet virksomhed ikke rækker til at give et ubegrænset antal sponsorgaver væk.
Hvis vi skal blive ved med at kunne støtte, er vi også nødt til at skabe en lille balance, så LuxTail kan vokse og fortsætte med at gøre en forskel ❤️

Hvem kan søge?

Alle er velkomne til at sende en ansøgning om sponsorat. Det kan blandt andet være i forbindelse med:

  • Hundearrangementer, konkurrencer og træningsdage

  • Hundeudstillinger, løb og andre aktiviteter

  • Velgørende arrangementer og indsamlinger

  • Foreninger, klubber og lokale fællesskaber

  • Arrangementer med fokus på dyrevelfærd

  • Andre initiativer, hvor dyr og deres mennesker er i centrum

Vi er åbne over for mange forskellige typer samarbejder, og I er altid velkomne til at fortælle os om jeres idé.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Når I søger om sponsorat, må I meget gerne fortælle lidt om:

  • Hvem I er

  • Hvad arrangementet eller formålet går ud på

  • Dato, tidspunkt og lokation

  • Hvor mange deltagere eller besøgende I forventer

  • Hvem arrangementet henvender sig til

  • Hvilken standplads LuxTail kan blive tilbudt

  • Hvad der følger med standpladsen

  • Hvilken form for sponsorat eller sponsorgave I søger

  • Hvordan LuxTail vil blive nævnt eller synliggjort før og under arrangementet

  • Hvornår I senest har brug for svar

Jo flere relevante oplysninger vi modtager, desto nemmere er det for os at vurdere, om vi har mulighed for at deltage og støtte arrangementet.

Vigtigt at vide

Alle sponsoransøgninger bliver vurderet individuelt.
Selvom jeres arrangement lever op til rammerne, og der tilbydes en standplads, kan vi desværre ikke garantere, at vi har mulighed for at sige ja.

Det kan blandt andet afhænge af vores budget, kalender, transportafstand, arrangementets målgruppe og hvor mange andre sponsorater vi allerede har sagt ja til i den pågældende periode.

Vi kan desværre heller ikke love en bestemt størrelse eller værdi på et eventuelt sponsorat.
Det vil altid blive vurderet ud fra det enkelte arrangement og LuxTails muligheder på det pågældende tidspunkt.

Vi håber meget på jeres forståelse for de nye rammer.
De er ikke lavet, fordi vi ønsker at lukke døren for gode initiativer – tværtimod.
De er lavet, fordi vi gerne vil finde en måde, hvorpå vi fortsat kan støtte, deltage og være med, uden at det bliver for stor en økonomisk belastning for vores lille virksomhed.

Vi glæder os til at høre om jeres arrangement, jeres idé og det gode formål, I arbejder for 🐾❤️

De bedste hilsner
LuxTail

ANSØGNING OM SPONSORATER